» Filmkavalkaden » Pineapple Express
Opret egen blog | Næste blog »

Pineapple Express

11. Jan 2010 10:34, Vang

Pineapple Express 2008Er man interesseret i amerikanske komedier, skal man nok have befundet sig på en anden planet for ikke at have lagt mærke til canadieren Seth Rogen, der på rekordtid har opbygget en enorm status inden for genren. Ved første øjekast ligner den kraftige Rogen ikke det mest oplagte stjernemateriale, men der er unægteligt noget yderst sympatisk og velkendt ved hans ’min lidt mærkelige, men godmodige ven’-fremtoning. Ligesom kollegaen Jason Segel formår han at kombinere sin afdæmpede naturlighed (og fint doserede vulgariteter som i ”Pineapple Express”, hvor han kort og kontant forklarer karmabegrebet: Enten kommer du tilbage som en analkugle eller Jude Law. Dit valg!) med perfekt komisk timing, og den slags kommer man altså temmelig langt med.

Selvfølgelig er Rogen som alle andre afhængig af et godt manuskript, hvilket den kun halvt vellykkede ”Funny People”, hvor Rogen spiller over for Adam Sandler, er et godt eksempel på. Heldigvis bød sidste år også på mandens ind til videre bedste film, stoner-komedien ”Pineapple Express” (titlen refererer tl noget særligt godt pot), der desværre ikke kom op i de danske biografer. Hvor ”Funny People” er en løs, ubesværet komedie, som krampagtigt holder fast i en handling, er ”Pineapple Express” befriende vanvittig, anakistisk og løs i seletøjet hele vejen.

Filmen er optaget umiddelbart efter ”Superbad”. Sony hade godt nok rynket på næsen af det grimme sprog og det massive potforbruget, men dagsoptagelserne fra ”Superbad” (som de heller ikke fattede en skid af) var så gode, at de gav grønt lys for projektet. Rogen beskriver på DVD’ens bonusmateriale filmen som hans svar på ”Superbad”s quest efter alkohol. Her er det supergræs, der er udgangspunkt for handlingen om to slackeres (Seth Rogen og James Franco, der er forbavsende god som stoner) problemer da den ene ved et uheld overværer likvideringen af en pusher, der sælger supergræs fra regeringens tophemmelige stof-eksperimentarium. Et skod med superpotten fører gangsteren Ted (Gary Cole fra tv-serien ”En stemme i natten”) på sporet af de to bongsugende tabere, og så går den vilde og uforudsigelige potjagt.

Andre Rogen-film du bør se (når du har været nede at leje ”Pineapple Express”) er ”Knocked Up”, ”Superbad” og ”Observe and Report”, hvor Rogen viser lidt mere tænder end vi tidligere har set. Et herligt spin på ”Taxi Driver” og politisk ukorrekt på den befriende og let tankevækkende måde.

"Pineapple Express", USA 2008. Instr.: David Gordon Green. Prod.: Judd Apatow, Shauna Robertson. Manus.: Seth Rogen, Evan Goldberg. Foto: Tim Orr. Klip: Craig Alpert. Musik: Graeme Revell. Medv.: Seth Rogen, James Franco, Danny McBride, Kevin Corrigan, Craig Robinson, Gary Cole, Rosie Perez, Ed Begley Jr., m.fl. Spilletid: 112 min. DK-dist.: Sony Pictures. Set på DVD. Tre gange!

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website
 
 

Links til dette indlæg

  1. http://www.fremtidens-kontor.dk/erhvervslejemaal/kontorle... (12. Jan 2010)
  2. http://www.fremtidens-kontor.dk/erhvervslejemaal/ (12. Jan 2010)
  3. http://www.fremtidens-kontor.dk/erhvervslejemaal/kontorlo... (12. Jan 2010)
  4. http://pipes.yahoo.com/pipes/pipe.info?_id=f1ae63990f6d5b... (12. Jan 2010)
  5. http://www.fremtidens-kontor.dk/erhvervslejemaal/kontorlo... (12. Jan 2010)
  6. http://www.fremtidens-kontor.dk/erhvervslejemaal/kontor-t... (12. Jan 2010)
  7. http://www.persontests.dk/medarbejderudvikling/ (12. Jan 2010)