Gus Van Sants instruktørdebut, ”Mala Noche” (= ”Bad Night”) fra 1985, var nærmest blevet en slags myte eller urban legend, som mange i de homoseksuelle kredse og filmmiljøet talte om, men sjældent havde set.

Pludselig dukkede den op på Cannes i en nyrestaureret version. For en kort bemærkning rundede filmen de danske biografer i december 2007 og er senere landet på dansk DVD fra Pan Vision. Det er denne flotte udgivelse, jeg lod snurre en tur gennem DVD-afspilleren. Og ikke overraskende var filmen en fornøjelse.

”Mala Noche” er en skarp, sort/hvid (enkelte 8mm-optagelser i farve) og storbypoetisk gang homo-romantik af den type der i sagens natur ikke høster mange point hos mainstreampublikummet. For statisk, sensuel, vovet og sær til det bredepublikum, men til gengæld rummer filmen masser af pile, der peger mod instruktørens Oscar-belønnede ”Milk” (har just modtaget statuetter for mandlige hovedrolle og bedste manuskript) og gennembrudsfilmene ”Drugstore Cowboy” og ”My Own Private Idaho”. Stilen er udpræget indie-agtig og passer godt ind i 80’er-slængets bølge af rå, gadesmarte og melankolske dagdriverfilm med Jim Jarmusch’ ”Stranger than Paradise” og ”Permanent Vacation” som en åbenlys inspirationskilde.

Skuespillet svinger fra det mekaniske og åbenlyst amatøragtige, på den okay måde, til det drømmende og overbevisende. Især hovedpersonen Tim Streeter i rollen som den homoseksuelle Walt, der har et godt øje til en mexicansk trækkerdreng, er velfungerende. Den meget litterære voiceover giver et interessant lag til filmen - kommentarer som: ”Jeg har ondt i røven. Han brugte sin pik som et våben, det svin”, er som taget ud af William S. Burroughs eller Charles Bukowski - men personligt så jeg gerne, at filmens drømmende, kontrastfyldte billeder af gademiljøet og homoerotikken havde stået ukommenterede hen.

På trods af dette mindre irritationsmoment er filmen anbefalet, hvis man, som jeg, er til indadskuende film, der er besat af stilstand og hvor karaktererne bare driver rundt, småsnakker, kæler, knepper og ryger cigaretter. De få erotiske scener er i øvrigt rigtig flotte og Van Sants billeder af mandlige kroppe - læg mærke til hvordan kameraet konstant synes at udforske og kærtegne kroppene - i øm omfavnelse (og andet), er lige i skabet.

"Mala Noche", USA, 1985. Spilletid: 76 min. Instr.: Gus Van Sant. Distr.: Pan Vision. Set på DVD.

Engelske Nicholas Roeg var uden tvivl en visionær instruktør, og hans værker var fra allerførste film, ”Flip ud” med Edward Fox og Mick Jagger, toneangivende for 70’ernes grænsesøgende krydsninger mellem arthouse- og mainstream-film. Præcis som vi kan lide dem.

Mandens fjerde film, ”Manden som faldt ned på Jorden” baseret på Walter S. Tevis’ kultdyrkede 1963-roman, havde excentrikeren David Bowie i en uforglemmelig rolle som rumvæsnet Jerome på en mission for at redde sin tørstende familie på hjemplaneten Anthea. Jerome opbygger et industriimperium med det mål at bygge et rumskib, der kan føre ham tilbage til planeten, men desto mere menneskelig han bliver, desto mere fjern forekommer hans opgave.

Som man næsten kan forestille sig af ovenstående synopsis og konceptet med at sætte Bowie og Roeg på samme film, er ”Manden som faldt ned på Jorden” en helt speciel filmoplevelse, man ikke glemmer lige med det samme. Så jeg ser frem til et gensyn med filmen, når den lander på dansk ”Special Edition”-DVD fra Sandrew Metronome den 8/7-2008. Filmkavalkaden kigger helt sikkert nærmere på udgivelsen, når den dumper ind af brevsprækken.