I denne måned bliver der skrevet meget om, hvad der karakteriserede 00’erne. Ofte er det negative og bitre skyts blevet fundet frem, når folk skal beskrive, hvad der meget rammende er blevet kaldt illusionernes årti. IT og dot.com-boble, der bristede, overophedet boligmarked, reality-shows, finanskrise, flopklimamøde og et uendeligt antal talentløse talenshows i tv. Sådan kunne man blive ved. De kritiske stemmer fylde meget i klummerne rundt omkring.

Og de fleste har givetvis ret, men der er noget, man har overset! For fanden, hvor var nullernes filmplakatkunst uinteressant. Som med så meget andet er det en sandhed med modifikationer, for selvfølgelig er der nogle flotte imellem (se plakaten til "Universets sidste dage" her og galleriet længere nede). Måske er det bare fordi jeg samler på biografplakater, men jeg vil i hvert fald især huske 00’erne for de mange uinteressante, illustrative biografplakater, der ikke har anden funktion end at være forløber til dvd og blu-ray omslagene. Tiderne, hvor man designede særlige plakater til både biograf og dvd er stort set forbi. Med mindre filmen floppede gevaldigt i biografen. Så forsøger man sig med ny omslagsgrafik på dvd'en.

For mange mennesker er biografplakater simpel information. Hvad hedder filmen? Hvem er med? Men for plakatsamlere må der gerne være andet. En sjov slaglinje (som fx "House of 1000 Corpses" der havde den hylemorsomme "Kvinder er fra Venus - Mænd bli'r til fars!"), en ekspressiv font til selve filmtitlen og et kunstnerisk strejf over kompositionen, så vi ikke bare får en kedelig opstilling af hovedrolleindehavernes ansigter med nogle computergenerede planeter, en eksplosion eller et lille udsnit fra handlingen i baggrunden. Plakaten må også gerne formidle filmens atmosfære eller tema og så at sige plante en stemning (som ikke bare er en lille scene fra filmen puttet ind under Sam Worthingtons svævende hoved) i publikum allerede inden de har set filmen.

Jeg har skrevet en lidt længere artikel om fænomenet i Fyens Stiftstidende i NU kulturtillægget d. 24. december. Kig på den (http://www.fyens.dk/article/1391551:Film--Nullernes-grimme-filmplakater (kræver abonnement) og http://www.fyens.dk/article/1391560:Film--Her-er-de-flotte-plakater (kan ses af alle)) og lad mig her høre dit bud på dårlige (og gode) filmplakater fra nullerne. Her er et par af dem, jeg personligt synes var interessante og havde lyst til at have hængende: Tideland, Universets sidste dage, Superman Returns, Super Size Me, Transformers: De faldnes hævn, Hundedage

Det lille danske distributionsselskab Another World Entertainment har sikret sig endnu en filmtitel fra den russiske mesterinstruktør Andrei Tarkovskij. I foråret 2008 udgav de i deres ”Andrei Tarkovskij Collection” filmene ”Ivans barndom” (1962), ”Den yderste dom” (1971), ”Spejlet” (1974) samt ”Vandringsmanden” (1979) og ”Solaris” (1972). Alle essentielle titler for enhver seriøs filmentusiast.

Nu har de så føjet mandens sidste film, undergangsfortællingen ”Offeret” fra 1986, til samlingen. DVD’en, AWE udgiver, er en 2-disc-udgave, hvor filmen er gengivet i dens originale billedformat 1,66:1 Widescreen og filmen er udstyret med dansk, finsk og norske undertekster. Bonusdiscen indeholder dokumentaren ”Regi Andrei Tarkovskij” (101 min. engelske tekster), ”Minnen av Tarkovskij” (16 min. engelsk eller svensk audio), Tarkovskij trailershow og 4 siders booklet. Det hele nydeligt indpakket i sølvfarvet papomslag.

Tarkovskij-titlerne og ”Offeret” kan købes i enhver veludrustet filmforretning. Du kan besøge AWE's hjemmeside på www.anotherworldent.com

Det er stadig efterårsferie, så jeg kan vel lige nå at få fyret en filmanbefaling af sted, hvis man skal se en kvalitetsfilm eller to med ungerne mellem de mange andre aktivitetstilbud, der lokker stressede forældre. ”Prinser og prinsesser” er af en eller anden grund gået min næse forbi. Jeg holder meget af animationsfilm og børnefilm generelt og er ellers ret god til at opdage, når der lander noget usædvanligt på det danske marked. Men ”Prinser og prinsesser”, der så vidt jeg kan gennemskue består af otte afsnit af franskmanden Michel Ocelots animerede tv-serie ”Ciné si” fra 1988 (tilsyneladende restaureret og genudsendt i 2000), havde jeg altså misset.

Lige ind til i dag, hvor jeg sjoskede forbi en Tiger-forretning og opdagede det særprægede cover i en enlig kasse mellem de mange kunder, der havde klemt sig ind i forretningen. Kæden har sikkert købt et restlager af den nu tre år gamle DVD-udgivelse fra Scanbox, og nu stod den altså til sølle tyve kroner i forretningen. Man har vel lov at være heldig. En hurtig gennemgang af omslaget afslørede, at det var Ocelot - kendt for de herlige film om negerdrengen ”Kirikou” - der stod bag de otte afsnit, som tilsammen løber 94 minutter, så den måtte bare med hjem.

Børnene er lagt i seng og har endnu ikke kigget på filmen, men jeg skulle lige have den i afspilleren for at tjekke kvaliteten og se et enkelt afsnit. Jeg endte med at se dem alle sammen. ”Prinser og prinsesser” er nemlig ren tegnefilmsmagi, der næsten får en til at ærgre sig over, at man ikke har opdaget den tidligere. Udgangspunktet er en håndfuld fortællinger - af ”Klodshans”- og ”Askepot”-varianten - fra forskellige tider og verdenshjørner. Stilen er fyldig med pangfarver og karakterer animeret som silhuetter på de farveheftige baggrunde, der fint illustrerer psykologien i de enkelte scener. Flot, præcist og medrivende fortalt.

Men den gimmick, jeg virkelig faldt for, er den metaagtige rammefortælling, hvor to skuespillere, en ung kvinde og en ung dreng, sammen med deres instruktør udarbejder idé og kostumer til hvert afsnit inden det går i gang. De gennemgår ved hjælp af en computer historiske fakta, og en fantastisk maskine former deres dragter og hele sceneriet, inden historien kan begynde. Helt sikkert et alternativt greb på denne type fortællinger, men jeg tror bestemt ikke, at det vil distrahere de yngste seere, at de får øjnene op for hvordan man laver film og der er tanker bag de fortællinger, de kigger på eller får fortalt. Og det her er, i mine øjne, en perfekt måde at gøre det på.

Selve overførslen på Scanbox’ udgivelse er ikke prangende, men det er da spændende nok, at en så unik animationsserie lander på dansk DVD. Der er kun dansk tale (glimrende i øvrigt), men man kunne vel nok have flottet sig med originaltalen på skiven også?

Efterårsferien er tid til kastanjedyr, drageflyvning og naturkollager med perler og blade, men mon ikke, der også bliver tid til at dyrke en god børnefilm med ungerne? Det kan godt være at ”Disco-ormene”, ”Kung-Fu Panda” og filmbranchens PR-afdeling styrer showet i biograferne, men i hjemmet har vi da (næsten) fuld kontrol over, hvad der bliver vist.

I min optik er noget af det bedste man kan servere for børnene fortællingerne om skarnsknægten Emil baseret på Astrid Lindgrens fantastiske bøger. Herhjemme har fortællingerne om Emil løbet i tv som en 13-afsnits tv-serie fra 1974, bearbejdet til tv fra de tre film Olle Hellbom instruerede om verdens værste skarnsknægt og folkene fra gården Katholt.

Historierne om Emil passer perfekt til tv-seriens halve time, men personligt foretrækker jeg spillefilmene, der ligesom giver lidt mere plads til Småland-stemningen og Georg Riedels iørefaldende musik. I øvrigt fanger filmenes cinematografi perfekt stregen fra Björn Bergs smukke og levende illustrationer til Lindgrens bøger.

Inden for de seneste ti års tid har den grumme udklædning og de gyselige spøgefuldheder fra Halloween-traditionen vundet indpas herhjemme, og enhver legetøjskæde med respekt for sig selv har masser af uhyggeligheder på hylderne, når poderne skal ud og skræmme livet af folk. Der er penge i traditionerne.

Også hos filmselskaberne har man også kørt i stilling til dette års Halloween-gys. I biograferne kan vi se frem til ”Saw V” og ”The Strangers”, hvor et nydeligt ægtepar terroriseres af maskeklædte fremmede. Lyder spændende.

På DVD er der masser at vælge i mellem. For ikke at blive skuffet vil jeg personligt foretrække at hive en klassiker med hjem til Halloween-hjemmebiografforestillingen. I den forbindelse genudsender SF Film en række af deres bagkatalogtitler d. 28/10-08. Der er blandt andet filmene i ”Alien”-serien, ”Fluen” og ”Carrie”, men jeg tror at jeg sætter pengene på Wes Cravens ”A Nightmare on Elm Street" fra 1984.

Jeg har altid haft problemer med serien, men med årene og et par gensyn er den faktisk blevet bedre, og jeg tror at det er på tide, jeg endnu en gang får set filmen om handskeknivmorderen Freddy Krueger (Robert Englund), der med stor nydelse myrder Elm Streets teenagere i deres drømme: One, two, Freddy's coming for you. Three, four, better lock your door...

Så er der nyt fra Marius Holst. Den norske særling bag genistreger som Berlin-festivalvinderen ”Ti kniver i hjertet” og ”Øyenstikker”. Filmen ”Blodets bånd” - eller ”Blodsbånd” og ”Mirush” som den også hedder - om Kosovo-knægten Mirush, der beslutter sig for at rejse til Oslo for at finde sin biologiske far, skulle eftersigende være bragende god. Ikke bare endnu en træls (men givetvis velmenende) film om hvor hårdt det er at være indvandrer. Den glæder jeg mig helt sikkert til at se, når den har kørt færdigt i Gloria og Øst for Paradis og (forhåbentligt) om et par måneder (eller et år) dukker op i Odense.

Filmen har forventet dansk biografpremiere d. 3/10 og distribueres herhjemme af det lille danske selskab Sunrise Film, der arbejder for at gøre filmudvalget i Danmark lidt mere spraglet. Sunrise har i øvrigt fået ny hjemmeside (tror jeg nok... jeg har i hvert fald ikke set denne før), som du kan besøge på www.sunrisefilm.dk. Den gamle kan du finde på www.sunrisefilmdistribution.dk.

Så er festivalen overstået og filmfolk fra hele Danmark har atter forladt Odense. Festivalen har været velbesøgt og både de nationale og internationale programmer har meldt om proppede forestillinger, hvor man blev nødt til at afvise folk i døren. Selv specialprogrammerne, hvor det sædvanligvis ser sløvere ud med tilslutningen, har været pænt besøgt, hvor det interessen især var rettet mod de svenske særprogrammer og antologifilmen ”Vollsmose Inside Out”, der består af syv kortfilm om den omdiskuterede Odense-bydel.

Prisuddelingen bød ikke på de helt store overraskelser, lige bortset fra, at ingen af de film jeg havde tippet til storfavoritter modtog priser. Den nationale jury uddelte priser til Michael Christoffersens danske dokumentarfilm ”Milosevic - præsident under anklage” (bedste film), Ulla Boyes ”Kun med hjertet” (bedste danske dokumentarfilm) om folkene omkring et københavnsk aktivitetscenter for socialt belastede, samt Martin de Thurahs ”Ung mand falder”, der med et grænsesøgende filmsprog suger seeren ind i en ung mands univers, der modtog prisen for bedste korte fiktion.

Den internationale jury uddelte grand prix til László Nemes Jeles’ ungarske ”Türelem”, som ser på en tragedie fra en overraskende vinkel. Prisen for mest overraskende film (en pris jeg aldrig rigtig har forstået værdien af, i det jeg ikke betragter en overraskelse som en kvalitet i sig selv) gik til Tobias Nölles flotte, stemningstunge og tydeligt Aki Kaurismäki-inspirerede ”René”, mens prisen for mest opfindsomme film (det går lidt bedre her) går til Pablo Orlowskys Mexicanske ”S.I.T.E.”, der som en lille æstetisk vildbasse blander stilarter og genrer på kryds og tværs.

Dog gik der priser til to film, jeg havde tippet højt. Ungdomsjuryen tildelte prisen for bedste film til Christian Tafdrups glimrende novelle ”En forelskelse” om seksuel identitet og homoseksuel forelskelse på tværs af generationer, mens publikumsprisen (stemt over internettet) gik til Janus Metz grundige ”Fra Thailand til Thy”, der går tæt på en gruppe thailandske kvinder, der er gift ind i danske ægteskaber.

Animationsjuryen uddelte prisen for bedste film til Jeremy Clapins franske ”Skhizein”, som imponerede med sit kunstneriske høje niveau, samt talentprisen til Jan Rahbeks fantastiske og hyle morsomme rumfilm ”Space Monkeys”, der kan prale af et af de mest forrykte musikindslag jeg længe har set i dansk film. Rart at se en animationsfilm med et kunstnerisk, selvstændigt udtryk når vi lige har fået serveret en flad og holdningsløs sag som den beslægtede, plastikagtige ”Space Chimps” i biografen.

"Space Monkeys" følger i øvrigt med den DVD, der hører med det seneste nummer af filmmagasinet "Ekko". Se mere her www.ekkofilm.dk

Så blev den 23. udgave af Odense Film Festival sat i gang. Herligt at se, at en masse velkendte ansigter fra den danske filmverden har indfundet sig i Odense, og lige så dejligt er det at få hilst på en række gamle venner og bekendte.

Mens festivalåbningen med kulturpersonligheder, film-smalltalk, pindemadder og rødvin løber af staben på Magasinet sidder jeg her og læser godnathistorier for mine børn. Øv. Sådan er det at have unger, ingen babysitter og en kone med natarbejde.

Anyway, jeg har fået set en masse film, og anmeldelser af et bredt udvalg fra dagens program kan findes dagligt på tryk i Fyens Stiftstidende eller på hjemmesiden www.fyens.dk/nu. Over de næste par dage er der presseforestillinger for ugens biografpremierer, men når tiden tillader det vil jeg gøre flittigt brug af videobaren i Rosenbækhuset. Især ser jeg frem til Frank P. Poulsen og Laurits Munch-Petersens ”Forførerens fald” hvor manden bag dagbladet Dagen, Peter Linck, fortæller om hans grandiose vision med bladet der kun udkom i enogfyrre dage, før det lukkede med et brag i efteråret 2002. Men også Jens Loftager, Erlend E. Mo og Sami Saifs dokumentariske novellefilm ”Paradis” om en række skæbner med rødder i Danmarks rolle i Irak-krigen ser særdeles interessant ud.

- Men hvad er ellers værd at gå efter?, spørger I sikkert. Jo, her er en række af mine foreløbige favoritter med hovedvægten på danske film. På fiktionsfilmfronten var ”En Forelskelse”, Christian Tafdrups velfortalte novellefilmsdrama om seksuel identitet, en pæn overraskelse. Den odenseanske antologifilm ”Vollsmose Inside Out” med syv instruktørers syn på deres bydel gjorde også et stort indtryk og gik med sin rå lavbudget-charme rent ind. Animationsfilmen ”Catharsis” - lidt klodset titel - havde tydelige rødder i animé-formen, men det var dejligt at se en poetisk og smuk dansk tegnefilm, der ikke udelukkende var henvendt til børn.

På dokumentarfilmfronten dominerer det stærke trekløver veteranen Jon Bang Carlsens ”Purity Beats Everything” med interviews af to holocaust-overlevende, Jacob Kjær Pedersens lidt slingrende ”Being Frank” om efterretningsagenten Frank Grevil, samt Dorte Høeg Brasks ”Et hul i himlen” om tre unge på henholdsvis 10, 14 og 18 år, der har forældre bag tremmer. De er alle gode, så det er svært at vælge en favorit, men jeg tror det må være ”Et hul i himlen”, der hører til noget af det mest bevægende, jeg længe har set. På en helt usentimental og ikke-manipulerende facon.

Du kan besøge "Et hul i himlen"s hjemmeside på www.faengsel.com.

Program og spilletider på de forskellige film kan findes på festivalens hjemmeside på www.filmfestival.dk.

»Den dag i dag spørger man stadig sig selv – hvordan kunne det hele ende sådan, hvordan kunne alt være så forkert?« Ordene tilhører den tidligere tyske soldat Gerhard Saalfeld, som i forbindelse med et sensationelt bunkerfund i Krylen nordvest for Ringkøbing blev interviewet af Berlingske Tidende . Vi har hørt det før, for ingen fatter, at det nazistiske styre fik lov at gå så vidt.

Gennem årene har der været tusindvis af dybdeborende bud på, hvorfor hele Tyskland i 30'erne sprang med på nazivognen. Men følelserne og processen er nok svært at forstå, med mindre man har været der selv og følt det på sin egen krop. For mig er et af de værker, der ganske godt illustrerer de massepsykologiske mekanismer, Alexander Grasshoffs tv-novellefilm "Bølgen" fra 1981. Selv så jeg den en gang i midten af 80'erne. Vist nok da den blev vist i dansk tv. Og siden hen er "Bølgen" blevet fast indslag i undervisningen, når skole- og gymnasielærere skal forsøge at sætte ord på den psykologi, der ligger bag et fascistisk regimes magt.

Filmen, baseret på Todd Strassers bog, er inspireret på en virkelig hændelse på et californisk gymnasium i 60'erne. Her beslutter en lærer sig for at vise sine elever, hvor langt de er villige til at følge en stærk leder, der siger det rigtige og finder de rette syndebukke. Han indfører streng disciplin og udstøder dem, der ikke er enige eller har en forkert øjenfarve. Desværre for alle parter kører eksperimentet af sporet og hvad der startede som uhyggelig illustation, er nu pludselig grusom virkelighed.

Og nu foreligger historien i en ny spillefilmsudgave, "Die Welle" eller "Bølgen" på dansk. Iscenesat af tyskeren Dennis Gansel, som stod bag kameraet på den ganske gode "Napola: Hitlers elite" fra 2004. Filmen distribueres af det lille selskab Miracle Film og har foreventet dansk biografpremiere over hele landet d. 12. september.

Du kan besøge filmens tyske hjemmeside her: www.welle.film.de

Så er der gode muligheder for at få fyldt hullerne i Woody Allen-samlingen ud, når SF Film/Fox d. 30 september i forbindelse med en Woody-kampagne udgiver en række af instruktørens bittersøde og livskloge komedier for modne mennesker på salgs-DVD.

11 titler, hvor alle er et kig værd og enkelte hører til på klassikerhylden: "Hannah of hendes søstre", "Radio Days", "Alice", "Mig og Annie", "Broadway Danny Rose", "Min yndlingsperversion", "Manhattan", "Melinda and Melinda", "Scoop", "Mig og fremtiden" samt "Små og store synder".

Filmene skulle kunne købes i de fleste velforsynede videoforretninger. Sæt kryds i kalenderen.

Engelske Nicholas Roeg var uden tvivl en visionær instruktør, og hans værker var fra allerførste film, ”Flip ud” med Edward Fox og Mick Jagger, toneangivende for 70’ernes grænsesøgende krydsninger mellem arthouse- og mainstream-film. Præcis som vi kan lide dem.

Mandens fjerde film, ”Manden som faldt ned på Jorden” baseret på Walter S. Tevis’ kultdyrkede 1963-roman, havde excentrikeren David Bowie i en uforglemmelig rolle som rumvæsnet Jerome på en mission for at redde sin tørstende familie på hjemplaneten Anthea. Jerome opbygger et industriimperium med det mål at bygge et rumskib, der kan føre ham tilbage til planeten, men desto mere menneskelig han bliver, desto mere fjern forekommer hans opgave.

Som man næsten kan forestille sig af ovenstående synopsis og konceptet med at sætte Bowie og Roeg på samme film, er ”Manden som faldt ned på Jorden” en helt speciel filmoplevelse, man ikke glemmer lige med det samme. Så jeg ser frem til et gensyn med filmen, når den lander på dansk ”Special Edition”-DVD fra Sandrew Metronome den 8/7-2008. Filmkavalkaden kigger helt sikkert nærmere på udgivelsen, når den dumper ind af brevsprækken.

Second Sight Films udsender d. 30/6 en 3 disc ”Deluxe Edition”-DVD af Peter Weirs "Picnic at Hanging Rock" (DK-titel=”Udflugten”) fra 1975. Den nye engelske udgivelse bliver en tiltrængt erstatning for Criterions gamle release af filmen, og kommer, ud over læssevis af bonusmateriale (blandt andet den to timer lange dokumentar ”Dream within a Dream”), til at indeholde både Director’s Cut og den gamle lange, originalversion af Weirs dystert-poetiske hovedværk.

”Udflugten” er en slags poetisk thriller om civilisationens skrøbelighed. Handlingen følger i et smukt, gådefuldt og helt igennem foruroligende billedsprog sammenstødet mellem natur og kultur i kølvandet på en skoleudflugt til Hanging Rock. Valentins dag år 1900 drager en gruppe piger fra en kostskole på udflugt til dette hellige sted i den australske ørken. Nogle af dem forsvinder, men dem der ikke gør, går til grunde hjemme på skolen.

Er man interesseret i flere af Weirs tidlige film - og det bør man altså være - kan man stadig støve Scanbox’ danske bokssæt ”Peter Weir, Director, Director’s Box” op rundt omkring i de danske butikker. Ja, boksen indeholder godt nok ”Udflugten” (samt ”The Plumber”, ”The Last Wave” (DKtitel=”Den sidste bølge”) og ”The Cars that Ate Paris”), men for fans af filmen er der altså ingen vej uden om den nye 3-disc-udgave fra Second Sight Films.

Jeg har netop modtaget et eksemplar af Ebbe Iversens bog ”101 fantastiske filmfolk fortæller” (udgivet af Gyldendal d. 13. maj 2008, vejl. pris 249,- for 250 sider) med posten, og glæder mig meget til at komme i gang med den. I det hele taget ser den indbydende ud, og jeg har faktisk gået og savnet en let tilgængelig interviewbog som godnatlæsning, så Iversens værk dumper ind på det helt rigtige tidspunkt.

Det ser lidt ud til at der er tale om en slags greatest hits af hotte filmfolk både for og bag kameraet, og selv folk med kun en marginal interesse i filmmediet vil kunne nikke genkendende til de fleste navne. Sådan skal det sikkert også være med en bog af denne type, men personligt glæder jeg mig mest til at læse, hvad arthouse-outsidere som François Ozon, Harmony Korine og Bruno Dumont har at sige.

- Og hvem er denne Ebbe Iversen så?, spørger en del læsere sikkert. Ebbe er jo det danske filmanmelderkorps grand old man og startede som anmelder hos Berlingske Tidende i 1973. Gennem tiden har han interviewet hundredvis af stjerner, hvoraf de bedste interviews og anekdoter altså er samlet i ”101 fantastiske filmfolk fortæller”.

Forvent en anmeldelse her på Filmkavalkaden lige så snart, jeg har fået tygget mig gennem bogen.

Som forlængelse af mit tidligere indlæg om Another World Entertainments udgivelse af en håndfuld af den russiske filmpoet Andrej Tarkovskijs værker, så bør jeg vel også lige henlede opmærksomheden på selskabets udgivelse af filminstruktøren Elem Klimovs barske og utraditionelle antikrigsfilm ”Gå og se” fra 1985.

Filmen er en helt speciel filmoplevelse, der gennem et skiftevis lyrisk billedsprog og kras realisme skildrer en ung mands møde med krigens grusomheder på Østfronten under Den Anden Verdenskrig. Filmen åbner som en naiv, halvidealistisk opdagelsesrejse og slutter som en ’lige i ansigtet’-modbydelighed med etnisk udrensning og hjerteløse menneskenedslagtninger. Stærkere oplevelse skal man altså lede længe efter. Og selv om den er en klar darling hos kritikerne, så undrer det mig, at filmen ikke har fået bredere anerkendelse, end den har. For mig et af genrens hovedværker og en perfekt film for dem, der kigger efter noget lidt anderledes.

AWE’s DVD-udgivelse er i fin kvalitet og indeholder en del bonusmateriale - intro af instruktøren, interview med hovedrolleindehaveren A. Kravchenko, propaganda-materiale, trailers og slideshow - samt en beskeden fire-siders booklet med introduktion til instruktøren og filmen af undertegnede.

"Gå og se" er på markedet nu og kan fås de fleste steder, hvor der sælges kvalitetsfilm. Kig forbi AWE’s hjemmeside HER

Det er altid rart når de danske filmdistributører supplerer de mange filmnyheder med udgivelser fra bagkataloget. Der er en række mindre danske selskaber (fx On/Air, Midget Entertainment, Criterion Film og Another World Entertainment) som er rigtig gode til at udsende ældre film og ikke-mainstream-titler, der helt klart bør tiltrække sig cineasternes opmærksomhed.

Nogle af de fineste udgivelser der er landet her i løbet af foråret er Another World Entertainments (AWE) DVD-udgivelser af en række af den russiske mesterinstruktør Andrej Tarkovskijs film på deres ”Andrei Tarkovskij Collection”. Det drejer sig om filmene ”Ivans barndom” (1962), ”Den yderste dom” (1971), ”Spejlet” (1974) samt de poetiske science fiction-film ”Vandringsmanden” (1979) og ”Solaris” (1972).

AWE har ellers specialiseret sig i italienske gyserfilm, spaghettiwesterns og kunstigt åndedræt til alskens videoslam og -guld fra 70'erne og 80'erne. Men der er altså også udgivelser imellem, som bør være selvskrevne skiver på enhver filmentusiasts klassikerfilmhylde.

Tarkovskij-titlerne er ude nu og kan købes i enhver veludrustet film- og musikforretning. Du kan besøge AWE's hjemmeside HER