» Filmkavalkaden » blog
Opret egen blog | Næste blog »

Voldsomt spamangreb

25. Dec 2009 13:42, Vang

Sådan cirka 400 stykker kommentarer om smarte støvler og joggersko, der (Argh!) skal slettes manuelt enkeltvis. Flæskestegen var lige ved at komme retur, da jeg opdagede, at bloggen natten til d. 25. havde været udsat for det voldsomste spamangreb i sidens levetid. Sikke en julegave at få!

Nu må vi se om blogsupporten på Fynske Medier overhovedet reagerer på problemet. I hvert fald er det ekstra pinligt, når jeg i juleudgaven af Fyens Stiftstidendes kulturtillæg NU opfordrer folk om at gå ind og komme med deres egne synspunkter vedrørende en artikel om nullernes filmplakatkunst, og de så bliver mødt af en mur af SPAM. Øv.

Har overvejet om jeg skulle holde flyttedag til en anden blog, hvor softwaren har format til at holde spammerne ude. Men jeg orker det næsten ikke. På den anden side magter jeg heller ikke at slette 400 stykker spam en ad gangen.