» Filmkavalkaden » Biografpremierer uge 5
Opret egen blog | Næste blog »

Biografpremierer uge 5

4. Feb 2010 21:56, Vang

Edge of Darkness (Martin Campbell, 2009)Ugens film er ikke ligefrem noget jeg personligt spæner ned til det laokale biografmultipleks for at få set, men Martin Campbells "Edge of Darkness" (Nordisk Film) baseret på BBC's miniserie fra 80'erne var en anstændig hævn-thriller af den gode gamle slags. Ikke mange overraskelser undervejs, men hæderlige præstationer fra Mel Gibson som hævn- og retfærdighedstørstende alenefar, der mister sit eneste barn, og Ray Winstone som regeringens ekspert, der sendes ind for at lægge røgslør over sagen, men plages af samvittighedskvaler. Og så er det i øvrigt forfriskende at se en thriller, der ikke i sidste øjeblik kyler en 'åh vi er så smarte'-drejning i fjæset på publikum. Lige ud ad landevejen på den gode måde.

Desuden er der sociale problemer i den pænt anmelderroste "Precious" (Miracle Film) og familiehygge i den knap så anmelderroste "Far til fire på japansk" (Scanbox).

Jeg har anmeldt "Edge of Darkness" her: http://www.fyens.dk/article/1416484:Film--Farmand-paa-haevntogt

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website