» Filmkavalkaden » Biografpremierer uge 4
Opret egen blog | Næste blog »

Biografpremierer uge 4

28. Jan 2010 12:44, Vang

The Road (John Hillcoat, 2010)En biografuge, jeg ikke havde de store forventninger til, bød faktisk på et par hæderlige filmoplevelser. Først og fremmest overraskede danske Christoffer Boe med thrillerdramaet "Alting bliver godt igen" (SF film), som trækker på instruktørens evige fascination af filmmediets konstruerede natur, men denne gang faktisk fungerer. Jason Reitmans "Up in the Air" (UIP) om krisetider, isolation og ensomhed var også forbavsende solid. Instruktøren bag "Juno" er kommet godt igen efter "Thank You for Smoking", jeg ikke holdt meget af.

Desuden er der gysergenindspilningen af "The Stepfather" (Sony Pictures) og den apokalyptiske "The Road" (Scanbox) med Viggo Mortensen i hovedrollen. Jeg har læst Cormac McCarthys minimalistiske, kulsorte og skarpe undergangsfortælling og glæder mig selvfølgelig til at se John Hillcoats filmatisering.

Jeg har anmeldt "Up in the Air" for Fyens Stiftstidende her: http://www.fyens.dk/article/1411766:Film--Det-hele-ser-lysere-ud-for-oven og "Alting bliver godt igen" her: http://www.fyens.dk/article/1411765:Film--Livet-er-en-sammensvaergelse.

Skriv en kommentar

Navn
E-mail
Website