Drenge
3. Sep 9395 12:40, Vang
Kender I ikke det, at der er hundredvis af film, man bør få set og alligevel ender man med at se noget, man har set flere gange før? Efter Nils Malmros semibiografiske og i øvrigt ganske seværdige ”Kærestesorger” fik jeg lyst til at gense et par af mine favoritter fra den danske instruktørs hånd. Den første, der røg i gennem videoafspilleren (der skal næsten håndsving til efterhånden) var instruktørens pragtfulde intimdrama ”Drenge” fra 1977.
Sjældent har så lidt bevæget så meget, så selvom den ikke byder på det helt store drama, så har denne nænsomt udførte og poetisk-realistisk fortalte film om den svære seksualitet og kærlighed en helt særlig plads i mit hjerte. I tre kapitler følger vi Oles erfaringer med seksualitet. Fra numselegene som fem-årig til sygeplejerskebesøgene som ung mand. Mest bevægende er det første segment, der med helt utroligt nærvær følger Ole (Mads Ole Erhardsen) og hans ældre fætter Krestens (Jesper Hede) udforskning af seksualiteten og de forbudte lege. Over sommerferien er Ole på besøg hos Kresten og sammen med ham bliver der leget bar og fortalt uartige historier. Blandt andet om en mand, der får røvhullet cementeret til.
Meget handling er der sådan set ikke i ”Drenge”, men det er sådan set også en del af filmens magi. Malmros er bedst, når der ikke er en decideret pointe der skal presses igennem eller et konkret problem, som skal løses eller forfølges. Og især første halvdel af drenge rummer meget af den lethed og naturlige poesi, der gjorde små perler som ”Lars-Ole 5C” og novellefilmen ”Kammesjukjul” fra året efter ”Drenge” så drøngode. Hvis et selskab planlægger at udsende trioen som samlet dvdboks med Malmros tidlige film, så stemmer undertegnede i hvert fald for! De tidlige film hører til instruktørens allerbedste.
”Drenge”, Danmark 1977. Instr.: Nils Malmros. Spilletid: 80 min. Dist.: Egmont. Set på VHS.
