Fem fede fredagsgys

Fredag den 13. står ligesom i gysets og mystikkens tegn. Flere kulturer har tradition for at fredag den 13. er en uheldig dato, men i filmsammenhæng fik Sean S. Cunninghams film sat lighedstegn mellem datoen og morderiske psykopater, der slagtede sig gennem liderlige teenagere ved Camp Crystal Lake.

I dag har Marcus Nispels genindspilningen af filmen danske premiere, så den vil jeg snige mig ned og se nu her til den første forestilling i Biocity. Forvent et minireview her senere på dagen, og mon ikke der kommer noget op på Uncut i løbet af weekenden? Det tror jeg nok, der gør.

Hvad er i øvrigt dit bud på fem gode gysere til en videoweekend? Ja, jeg er lidt gammeldags, hvad det angår, men for mig hedder det stadig videoforretning, videoaften, videoweekend og videomarathon uanset om det er på blu-ray og dvd fremover.

Her er et par bud, efter et par hurtige snuptag på video/dvd-hylden, til et par gode gyserfilm film jeg vil forsøge at få genset set i løbet af weekenden. Der er på ingen måde tale om en favoritliste, men en håndfuld film, jeg fik lyst til at se igen, da blikket løb over filmsamlingen.

VOKSKABINETTET

USA/Australien 2005, Dist.: Sandrew Metronome.

Den originale med Vincent Price er suveræn, men Jaume Collet-Serras semi-remake af ”House of Wax” (ude på dansk DVD fra Sandrew Metronome) er faktisk ikke helt skidt. Væk er det sindrige plot fra Price-versionen og i stedet får vi noget med psykopater i en lilleby. Fed surrealistisk slutning i øvrigt. Og så aflives Paris Hilton med en ordentlig moppedreng af en kæp gennem skallen. Så vidt jeg husker. Bestemt et gensyn værd.

DE FORTABTE BØRNS BY

Frankrig/Spanien/Tyskland 1995, Dist.: Universal

Ikke rigtig en gyserfilm, men stemningen i denne franske genrehybrid fra makkerparret Jean-Pierre Jeunet og Marc Caro er helt speciel og læner sig godt op ad genren. Handlingen er for sær til at jeg kan huske den i detaljer, men det er vist noget med en vanvittig videnskabsmand (Krank, tror jeg han hedder) og hans cyborgzombier, som vil stjæle børns drømme. Den gjorde stort indtryk med sin idérigdom og det er alt for længe siden, jeg har set den. På mystisk vis minder filmens univers mig om Jacques Tardis fantastiske tegneserier om Adele Blanc-Sec. Som jo i øvrigt bliver filmatiseret med Luc Besson ved roret. Jeg glæder mig ustyrligt.

TENEBRE

Italien 1982, Dist.: OnAir

Dario Argento er der jo altid plads til. Han har bestemt lavet bedre film, men ”Tenebre” blander fornemt et tricky seriemorderplot med den fede mareridtsagtige logik, der er kendetegnende for den italienske horror-auteurs film. Og den slags må man naturligvis ikke gå glip af. Plottet tager afsæt i en forfatter, der stalkes af en morder, som inspireret af forfatterens litteratur, begynder at slagte sig gennem Roms lesbiske kvinder. Politiet er på sagen, men har problemer med efterforskningen.

THE HUNGER

England 1983, Dist.: Warner.

Catherine Deneuve og David Bowie i en film om vampyrmelankoli og evigt liv. Så kan det kun være artsy fartsy. På den gode måde, hvis man er i rette humør. Med rette kaldt den mest prætentiøse vampyrfilm nogensinde (Mikkel Harris fra Uncut), men efter at have set den fremragende svenske vampyrungdomsfilm ”Lad den rette komme ind”, fik jeg lyst til at se den igen. Plottets grundelementer minder nemlig meget om den svenske gyser. Filmen er, så vidt jeg ved, ikke ude på DVD i Danmark, men kan fås på amerikansk DVD fra Warner.

WHO CAN KILL A CHILD?

Spanien 1976, Dist.: Dark Sky Films

Snigende spansk gyser, originaltitel ”Quién puede matar a un niño”, af Narciso Ibáñez Serrador, der desværre ikke har lavet mange film. Så denne for mange år siden og kunne ikke glemme den, så det var rart, at få købt den amerikanske DVD-udgivelse fra Dark Sky Films. Der har ligget og ventet lige ind til NU!!
   Plottet følger et ægtepar, der tager på ø-ferie, da det går op for dem at noget er galt. Tilsyneladende er der kun børn på øen. Hvor er de voksne blevet af? Forklaringen er simpel og langt fra overraskende, men filmen tager sig god til at etablere stemning og sympati for sine aktører. Helt speciel i mine øjne.

Det var så mine fem, lige fra hoften. Lad mig høre, hvordan din liste på fem film til fredag den 13.-weekenden ser ud. Måske er der noget imellem, jeg ikke har set eller får lyst til at gense. Og frisk på noget nyt/ukendt er jeg altid.