Jeg havde forleden fornøjelsen af at se Hayako Miyazakis spritfriske animationsfilm "Ponyo på klippen ved havet" til presseforestilling, og skrev efterfølgende en meget positiv anmeldelse til Fyens Stiftstidende. En helt fantastiskbørnefilm, der sagtens kan nydes af animationsnørder i alle aldre. Jeg skal i hvert fald helt sikkert se den igen med resten af familien. Minus den mindste på tre, der må vente et par år.

I dag har Roland Emmerichs verdensundergangsfilm "2012" også premiere. Først i aftes kom jeg pludselig i tanker om, at "Ponyo" også er en undergangsfilm. Godt nok er det genfortællingen af H.C. Andersens "Den lille havfrue", der bliver hængende, men i bund og grund er "Ponyo" (også) en katastrofefilm. Og den slags kommer jo helst i sci-fi-horror-indpakning med angribende rumvæsner og andre trusler fra himmelrummet.

Faktisk er undergangselementerne, Månen går ud af kredsløb og nærmer sig faretruende Jorden, satellitter regner fra himlen og vandstanden stiger og efterlader blot små øer hist og pist, så underspillede, nærmest hverdagsagtige, at "Ponyo" overhovedet ikke føles som en katastrofefilm. Slet ikke. Fokus er på kærligheden mellem børnehaveknægten og Ponyo, så det er forholdet mellem figurerne, ikke ødelæggelserne, der bliver hængende i hukommelsen.

Når det er kærlige øjeblikke, fx børnenes første møde som mennesker, Ponyos fascination af et grædende babyansigt og knægtens morsebeskeder til faderen på havet, der fylder i tankerne efter filmen, kan man vist konkludere, at Miyazaki her har skabt, hvad der føles som verdens mildeste undergangsfilm.

Med "Ponyo" er det rart at se nyt fra Miyazaki på de danske biograflærreder. Sidst det skete var med "Det levende slot", der havde premiere tilbage i 2005. Siden har Camera Film fisket i Miyazakis bagkatalog og fundet "Min nabo Totoro", "Kiki den lille heks" og "Porco Rosso" (alle varmt anbefalelsesværdige) frem til de danske biografer. Premiere på andre bagkatalogtitler er blevet udsat flere gange, men Camera Film har købt rettighederne til både "Laputa: Castle in the Sky" og "Nausicaä of the Valley of the Wind", så dem kan vi frem til over de næste par år.

Du kan læse min anmeldelse af "Ponyo" HER. Mon ikke det er den, du skal vælge, når du en af de næste par uger skal i biografen og se en af denne uges katastrofefilmspremierer?

”Ponyo på klippen ved havet” (Originaltitel: "Gake no ue no Ponyo"), Japan 2008. Instr.: Hayao Miyazaki. Prod.: Toshio Suzuki. Manus.: Hayao Miyazaki. Foto: Atsushi Okui.Klip: Hayao Miyazaki, Takeshi Seyama. Musik: Joe Hisaishi. Spilletid: 103 min. DK-dist.: Camera Film. Set i biografen.

Forleden fik vi en højst besynderlig vækning klokken fem om morgenen: - Heigh-hoooo, Heigh-hoooo... Heigh-ho, heigh-ho, nu skal vi hjemad gå, sang vores femårige datter ved siden af sengen. Frisksom en havørn.

Og så forlangte hun ellers at gense David Hands (produceret af Walt Disney) "Snehvide og de syv dværge", som hun tryllebundet havde set aftenen før. Nu var det tid til igen at besøge Snehvide, den onde stedmoder, det magiske spejl, heksen med det forgiftede æble og de charmerende syv (små) dværge: Flovmand, Søvnig, Brille, Gnavpot, Lystig, Dumpe og Prosit.

Større anerkendelse kan en animationsfilm vist ikke få. Hvis min datter tog det stunt hver morgen var det en anden sag, men hun har aldrig udvist så stor fascination og genfortælleglæde ved nogen film ud over Disney studiets "Pinoccio" og "Tornerose". Og når man så tænker på, at filmen efterhånden har en del år på bagen, og vores børn er proppet med lidt af hvert, siger det noget om kvalitetsniveauet i Disneys tidlige klassikere. Man snakker meget om, at de gamle film ikke længere kan fængsle ungerne fordi de er vant til film i et helt andet gear, men efter at have set min datter forstenet foran filmene, køber jeg den ikke helt. Det hele handler om, hvorvidt en film er godt fortalt.

Selv for de voksne er "Snehvide", flot modelleret efter brdr. Grimms eventyr, en fascinerende og tryllebindende film. Tilpas velkendt til at man kan nyde de poetiske billeder, men det er karaktererne, der virkelig bider sig fast og deres rolige elegante bevægelser er ganske enkelt en animationsfornøjelse ud over det sædvanlige. Personligt holder jeg mere af "Pinoccio", som jeg stadig synes er en af Disney's allerbedste, men har man først sat sig ned foran "Snehvide", kan man godt foreberede sig på at være bjergtaget og forført af tegnefilmsmagi de næste par timer. Og så er der jo lige bonusmaterialet på skiven. For bag om filmen det må man, når man sidder over for et værk så tekniske imponerende som denne film.

Selskabets genudgivelse af filmen er ganske enkelt imponerende flot og DVD'en klart alle pengene værd. BluRay-udgivelsen endnu vildere... har jeg fået fortalt... Argh, Jeg ville ønske at jeg havde et HD-tv og en BluRay-afspiller. Snøft. Snøft.

"Snowwhite and the Seven Dwarfs" (DK-titel: "Snehvide og de syv små dværge"), USA 1937. Instr.: David Hand. Prod.: WAlt Disney. Manus.: Ted Sears, Richard Creedon, m.fl. efter brdr. Grimms eventyr. Foto: Max Morgan. Musik: Frank Churchill, Leigh Harline, Paul L. Smith. Spilletid: 84 min. UK-dist.: Buena Vista. Set på DVD.

Det er næsten ikke til at tro, at det er fyrre år siden, den tegnede alf Cirkeline og hendes musevenner Ingolf og Frederik for første gang flimrede over skærmen og fortryllede børnene i de danske stuer. Og sikkert også nogle voksne.

Siden har figuren fået flere charmerende, men lidt for lange spillefilm og en følgeindustri, men hvis man søger tilbage til de originale 10-minutters tegnefilm er der masser af uskyldig tegnefilmsmagi at finde i jannik Hastrips og Hanne Hastrups tegnede Cirkeline-univers.

 I anledning af fødselsdagen viser DR1 i deres "Morgenhår"-blok Cirkeline-tegnefilm i weekenden (d. 16. og 17. maj). Lørdag kl. 7:25 er vises "Åh, sikken dejlig fødsel" og "Sofus på flyvetur", mens søndagen, ligeledes 7:25, byder på "Klodsmus" (et af seriens allerbedste afsnit) og "2+2=5". Så snup en kop morgenkaffe eller te med eller uden ungerne og svæv bort i gammel animationsmagi for børn i alle aldre.

Hvis man er interesseret i de resterende af seriens afsnit er de alle udgivet på Scanbox' DVD "Cirkeline: De go'e gamle", der kan købes i de fleste velassorterede videoforretninger.

Påskedagene er glimrende til at få set et par børnefilm sammen med familien. Feriens første film var Disneys "Sværdet i stenen" som jeg havde set for mange år siden, men egentlig ikke rigtig kunne huske. Alderscensuren var sat til syv år, men med far i hånden gik det nok og min datter, der snart er fem, ville mægtig gerne se den, da det var noget med riddere... og så sikkert også prinsesser... argumenterede hun. Og ganske rigtigt var der også noget "Tornerose"-agtigt over fortællingen, der groft kan beskrives som "Tornerose" for drenge. Dog helt uden at virke så helstøbt som Disneys tegnefilmsklassiker fra 1950.

Både historie og animation ligger på niveau med "Kejserens nye flip" og har da også samme skitseagtige, løse og episodiske karakter, løst baseret på T.H. Whites romaner om Arthur-legenden. Hvor fortællingen om sværdet i stenen egentlig bare er kimen til historien om kong Arthur og de berømte riddere udgør den lille fortælling sådan set det meste af "sværdet i stenen"s spilletid, og det er lidt mere (eller mindre) end en animationsfilm af spillefilmslængde kan holde til. På den anden side giver den skrabede historie om drengen, der håber på at blive væbner, men vokser op til storhed under troldmanden Merlins vinger, plads til humor og sjove figurer, der nok mere er mindede på det yngre publikum.

Fortællingens episodiske og repeterende karakter tror jeg vil appellere mere til de større børn, og det var da heller ikke en film, min datter bad om at se igen. Personligt fandt jeg historien lidt svag, og den sketch-agtige streg, der fungerede så godt til "Hund og hund imellem"s og "Aristocats"s (ligeledes iscenesat af Reitherman) moderne miljø virker ikke helt efter hensigten her. Det sagt, så er figurende forrygende animerede, livlige og især Merlin og Madam Mim er klare favoritter. Børnene vil hygge sig over de søde dyrefigurer (sært malplacerede for andre), men filmen føles lidt sløv for voksne, der forventer lidt mere af en film baseret på kong Arthur-legenden.

I går forsøgte vi os med yderligere en Disney-klassiker, "Pinocchio" fra 1940 og udsendt i en suveræn 70 års jubilæumsudgave. Ren tegnefilmsmagi gik rent ind hos både børn og voksne. Mere om den i morgen.

"Sværdet i stenen: Specialudgave" (Originaltitel: "The Sword in the Stone"), USA 1963. 75 min. Instr.: Wolfgang Reitherman. Dist.: Buena Vista. Set på DVD.

Kalenderlågen den 19. december. I julen skal der naturligvis være film for børnene. Et oplagt valg til julehygge, hvor de voksne ikke vil føle sig hægtet af på et sidespor er den svenske filmserie om ”Pettson och Findus”, der på dansk hedder ”Peddersen og Findus”. De charmerende, hyggelige og livlige tegnefilm er baseret på Sven Nordqvists bøger om den talende kat og den gamle opfindersærling Peddersen. Herhjemme har vi forsøgt os med de flotte børnebøger, men faktisk synes børnene at holde meget mere af filmene.

Uanset om man foretrækker filmene eller bøgerne er det en fin serie at investere i og så har SF Film endda udgivet filmene i en særlig dvd-julepakke (set til 139,- i Bilka), som indeholder alle seriens tre spillefilm: ”Peddersen og Findus: Det kattens år” (1999), ”Peddersen og Findus: Fornemt besøg” (2000) og ”Peddersen og Findus: Nissemaskinen” (2005).

Den bedste af filmene er den første, ”Det kattens år”, hvor Peddersen og Findus fanges i en snestorm og fordriver tiden med at fortælle hinanden historier om det forgangne år. Men den søde og sjove ”Nissemaskinen” vil med sikkerhed også sprede julehygge i de fleste hjem med børn fra fireårsalderen. Husk at holde i hånd: Filmene har en sær tone af uhygge og isolation i visse passager og det er ikke altid, at det går Findus og den gamle jas lige godt.

Gamle jas - et tilbagevendende udtryk fra filmene - er i øvrigt blevet en fast vending herhjemme, når storesøster på fire skal lade undertegnede vide, at godt nok er farmand flink, men ikke altid er den, der bestemmer i hjemmet.

Der er sikkert en masse gode film, der i årets løb er gået den kvikke filmelskers næse forbi, så her er første julegaveforslag (ud af 24) til generel inspiration. Jeg har det nemlig selv sådan, at jeg elsker når andre laver lister. så opdager man noget, som er lusket forbi filmradaren i de øjeblikke, hvor tiden er fyldt med alle hverdagens sure gøremål. Anyway, i julemåneden vil jeg hver eneste dag komme med (gode) forslag til julegaveindkøb til filmelskere i alle afskygninger og alderstrin.

Men lad os kigge bag julekalenderlåge nummer 1: Bag den knirkende gamle låge gemmer sig en DVD, hvor selv de aller yngste kan være med, men som med sikkerhed også vil fange garvede animationsnostalgikere som undertegnede: ”Cirkeline: De go’e gamle”. Som titlen mere end antyder, er der ikke tale om en ny film, men alle de klassiske afsnit af Hanne og Jannik Hastrups ”Cirkeline” animationskortfilm samlet på DVD. Skiven indeholder samtlige tolv afsnit fra perioden 1968 - 1970 lige fra klassikeren ”Åh, sikken dejlig fødselsdag” til ”Flugten fra Amerika”, der var så anti-amerikansk, at den aldrig blev vist i tv. Bonusmaterialet består af karaokeversioner af sange, musikvideoer samt ”Frederiks fødselsdag” fra 1966, den allerførste film om Cirkeline.

”Cirkeline” er børnevenlig animation af allerhøjeste kvalitet. Sammenlignet med de strømlinede sager fra Hollywood teknisk simple, men iscenesat og kreeret med fantasi, charme, øje for detaljer og enkle fortællinger, der vil henrykke unge som gamle. Varmt, varmt anbefalet.

DVD'en er udgivet af Scanbox, og kan købes over alt, hvor der sælges kvalitetsfilm. Prisen ligger i nærheden af en flad hundredkrone.

Mange husker sikkert Zdenek Milers fantastisk opfindsomme og levende tegnefilm om den lille muldvarp fra deres egen barndoms fjernsynskiggeri. Eller måske fra skoletiden? Mine egne minder om Milers serie stammer i hvert fald fra folkeskolens tidlige klassetrin, hvor eleverne blev samlet i biblioteket og plantet på puder i en rundcirkel. Lærerne satte et lærred op, og så rullede de kulørte billeder ellers gennem 16mm-fremviseren. Fortryllende!

Jeg var lidt nysgerrig om serien den dag i dag stadig ville kunne fange børnene med sin magiske blanding af vidunderlig musik, fantasifuldhed og perfekt animerede naive streg. Det kunne den. Sammen med min datter (4 år) har vi set et par udpluk fra serien i biografen, og hun har været helt opslugt hver eneste gang.

Derfor var børnene også glade, da jeg fra en indkøbstur snuppede Scanbox’ DVD-udgivelse, ”Muldvarpen og den grønne stjerne”, med hjem. Det var ikke kun den store, der sad klistret til skærmen, min to-årige søn kunne skam også være med, og da de knap 50 dialogløse minutter var gået og slutteksterne flimrede over skærmen, lød det prompte fra knægten: - Mere, mere, mere!

Så heldigvis er det ikke bare nostalgitrip fra min side. De enkelt fortalte og ufejlbarligt animerede små film kan altså stadig fange det animationsglade publikum i alle aldre, og serien har fuldt ud fortjent sin status som tegnefilmsklassiker. Så der er ingen tvivl om, at vi skal ud og slå kløerne i DVD’en ”Muldvarpen på eventyr” ligeledes udgivet af Scanbox her i august 2008.

Scanbox’ release af ”Muldvarpen og den grønne stjerne” er i fin kvalitet. Skiven indeholder flg. afsnit fra serien: ”Muldvarpen og slikkepinden”, ”Muldvarpen og radioen”, ”Muldvarpen og den grønne stjerne”, ”Muldvarpen som kemiker”, ”Muldvarpen og ægget”, ”Muldvarpen og tæppet” og ”Muldvarpen og pindsvinet”. Plus et par trailers for andre Scanbox-udgivelser for børn.

”Muldvarpen og den grønne stjerne”, Tjekkoslovakiet, 1969, 50 min. Instr.: Zdenek Miler. Dist.: Scanbox. Set på DVD.

De animéglade kan godt begynde at glæde sig, for der er mere tegnefilmsmagi fra den japanske instruktørlegende Hayao Miyazaki på vej til de danske biografer. Miyazaki og tegnefilmsstudiet Ghibli har tidligere givet os fantastiske eventyr som ”Det levende slot”, ”Chihiro og heksene”, ”Kiki den lille heks” og ”Min nabo Totoro”, og takket den danske distributør Camera Film, kan vi se frem til flere af Miyazaki-film over det næste års tid.

Filmene skulle få dansk biografpremiere i efteråret 2008 og vinter/forår 2009. Mere om det senere.

Du kan besøge Ghibli på siden www.ghibli.jp (japansk hjemmeside) og Camera Film på www.camerafilm.dk

Årets danske animationsfilm bliver uden tvivl filmatiseringen af Claus Deleurans klassiske voksentegneserie, ”Rejsen til Saturn”, om en håndfuld håbløse proletarers rejse til Saturn og de mange eventyr, de oplever undervejs. En fantastisk satire over rumkapløbet, jordbunden danskhed og Hergés Tintin-album ”Månen tur-retur”.

Umiddelbart ser det meget spændende ud. Filmudgaven produceres af danske A Film og har manuskript af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, folkene bag bl.a. ”Kongekabale”, ”De fortabte sjæles ø” og ”Cecilie”.

Mit første indtryk er, at instruktørerne Kresten Vestbjerg Andersen, Thorbjørn Christoffersen og Craig Frank har føjet en kæmpeportion af deres grænsesøgende og grovkornede ”Terkel i knibe”-humor til Claus Deleurans jordbundne og hyggelige tegneserieunivers. Det bliver spændende at se, hvordan kombinationen fungerer i den færdige film, men umiddelbart synes jeg, det ser ud til, at der er mere Terkel end ”Rejsen til Saturn” her. Men måske fungerer det. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at den færdige film er tro mod tegneseriens humor og streg.

Du kan finde den ganske sjove teasertrailer på youtube HER eller besøge A Film på deres website.

De to frække unger Carsten og Gitte (herlige dukker med vilde tænder og lederhosen) præsenterer en række tegnefilm, mens de mellem segmenterne fjoller og laver skarnsstreger. Vi udsættes bl.a. for historien om Prinsesse Rita, der ikke helt kan finde ud af, hvordan man spiser ærter. Med næsen eller med ørene... eller måske med munden? Fjumrefanten bliver mobbet, men finder heldigvis en ven, der ikke er til at kue. Ottos sut bliver levende og begiver sig ud på eventyr. I denne lille historie er stilen i øvrigt tydeligt inspireret af Zdenek Milers elskede, tjekkiske 70’er-tegnefilm om ”Muldvarpen”. Mesterligt.

Men vent! Der er også den flotte, ekspressive lille film - min personlige favorit, hvis vi ser bort fra mellemstykkerne med de to dukker - om Lillefinger, som er for lille til at lege med eller hjælpe og beslutter sig for at rende hjemmefra. To frække nullermændtrolde møder vi i historien om Kiwi og Strit, som ikke kan enes om deres legetøj. Og endelig Morgenthalers egen fortælling om bæveren, der ikke gad gnave i træ og derfor fik enormt lange tænder.

I går eftermiddags holdt datter og far fridag og gik i biografen. Sammen med min knap fireårige datter, Isabella, så jeg Anders Morgenthalers fine antologibørnefilm ”Carstens og Gittes filmballade”. Hun hyggede sig åbenlyst under de små fortællinger, og selvom hun hjemmefra er vant til lidt af hvert i tv og på DVD, så var den knappe spilletid på 46 minutter perfekt for en pige på hendes alder.

”Pippi”-filmene, ”Stuart Little” og de altdominerende Disney-klassikere er fine derhjemme i sofaen, hvor børnene kan komme og gå som det passer dem, men i biografen er filmene anderledes overvældende og omsluttende, og det tangerer regulær tortur at bevæge sig ind til en halvanden til to timers spillefilm med børn under syv-otte år. Det føles som om der har været et tomrum i det danske biografmarked: ja, der har manglet film til de tre-seks-årige. Det er hermed fyldt ud af Morgenthaler og en række danske tegnefilmsinstruktører, der har samlet en række animationsfilm med forskelligt indhold og udtryk i ”Carsten og Gittes filmballade”.

Ideen med at samle kortfilm for børn har vi tidligere set i filmsamlinger som ”Karla kaninbio”, men her virker det hele mere helstøbt, da "Carsten og Gittes filmballade" som udgangspunkt er produceret til at hænge sammen, og har centrale temaer, som de små sagtens kan følge: Hvordan man spiser pænt, at være lille, udelukket fra fællesskab, at dele, samarbejde og drilleri... det der for de større børn kaldes mobning. Inspireret af historien om ”Prinsesse Rita” og ærterne forsøgte Isaballa (og derefter hendes efterabende lillebror) at proppe fladbrød i ørene, øjnene og i håret. Det er rart at se at børnene tager fra filmenes fantasier og digter videre på dem med deres egen krop, og jeg er sikker på at Isabella glæder sig til en ny tur i biffen med Morgenthaler og kompagni, hvis deres farverige film og elskelige karakterer skulle dukke op igen. Jeg gør i hvert fald.

"Carsten og Gittes filmballade", Danmark, 2008. 46 min. Instr.: Anders Morgenthaler, Rikke Hallund, Karla Nielsen, m.fl. Dist.: Nordisk Film. Set i biografen / Premiere d. 4/6-2008