Miraklet ved Skt. Anna

Spike Lees karriere har altid været interessant at følge. En fræk og dristig independent-instruktør af samme skole som Jim Jarmusch og venner. Altid god for et frisk kig på den amerikanske kultur og selvforståelse. Desværre har de sidste mange af instruktørens film været skuffende oplevelser og manglet den sammenhængskraft og fokus, der trods legesygen prægede tidlige værker. Mærkeligt nok virkede den mainstream-mindede kupfilm ”Inside Man” som det friskeste værk fra instruktørens hånd i mange år.

Og hvis der er en genre, der kan give et tankevækkende blik på staternes selvforståelse er det krigsfilmen. En spændende genre og især, når filmene kommer fra instruktører, der sædvanligvis befinder sig i udkanten af mainstreamen. Derfor havde jeg også skruet forventningerne op til ”Miracle at Sct. Anna”, som udspiller sig omkring en lille håndfuld sorte soldater under felttoget i Italien under Den Anden Verdenskrig.

Under et voldsomt bombardement bliver soldaterne afskåret fra deres deling og ender i en lille italiensk bjerglandsby. Her får de til mission at fange en nazist, der skal underrette kommandoen om de tyske styrkers troppebevægelser. Men soldaterne får nok at se til med deres egen overlevelse, og de bånd de knytter til de lokale, partisanterne og en lille dreng, der mirakuløst overlever artilleribeskydningen af en bondegård.

Filmen kan bedst betegnes som et interessant makværk med mærkværdige anakronismer og flere narrative afsporinger. Atmosfæren er fyldig, poetisk og europæisk, men handlingen hæmmes af nogle temmelig stivbenede kommentarer om den amerikanske hærs syn på sorte. Den flakker stakåndet fra handlingsspor til handlingsspor, og tonen er skiftende naiv (mislykket), morsom (okay) og benhård (okay). Desværre når den aldrig ind under huden på seeren, hvilket må skyldes, at den forvirret springer mellem fortid, nutid og fremtid og de mange personer, der bliver involveret i de tyske styrkers belejring af byen.

En af nøglescenerne er SS-soldaternes nedskydning af landsbyboere, men materialet er håndteret så flagrende og retningsløst, at det aldrig får følelserne i kog. Vil du se stærke film om beslægede temaer, så prøv Elem Klimovs russiske ”Gå og se” fra 1985 med poetiske og grusomme barndomsbilleder eller Maurice Cohens franske kortfilm ”10. juni 1944” (1961) om SS-massakren på befolkningen fra landsbyen Oradour. Sidstnævnte har bibliotekerne på video. Desuden kan Rachid Boucharebs "Ærens dage" om arabiske soldater i den 2. verdenskrig anbefales, som et glimrende, beslægtet alternativ til spike Lees noget rodede film.

”Miraklet ved Skt. Anna” (Originaltitel: ”Miracle at Sct. Anna”), USA 2008. Spilletid: 120 min. Instr.: Spike Lee. Dist. (DK): Midget Entertainment. Set på DVD.