Det beskidte dusin

Før Enzo G. Castellaris "Inglorious Bastards" og Quentin Tarantinos "Inglourious Basterds", begge film om en håndfuld hårde negle på hemmelig mission bag fjendens linjer, var der Robert Aldrichs "Det beskidte dusin" fra 1967. En indflydelsesrig krigsfilm, der nok er bedst kendt for en række stjerner, bl.a. Lee Marvin, John Cassavetes, Telly Savalas og Charles Bronson, i de atypiske roller som afskum, der får mulighed for benådning, hvis de lader sig kaste ned bag fjendens linjer. Her skal de under ledelse af major Reisman (Marvin) angribe et rekreationssted for tyske officerer. Hvis de er heldige, slipper de levende fra, hvad der åbenlyst er en selvmordsmission.

Aldrichs tager sig rigtig god tid med en laaang, men, synes jeg, nødvendig, opbygning til selve missionen, og filmen kan godt føles en smule lang, hvis man ikke er forberedt. Velegnet til de sene timer, hvor man har mod på en film, der tager sig tid og kommer godt omkring det forholdsvis store persongalleri. Der er masser af boblende kemi mellem skuespillerne og velfungerende spændinger mellem fangerne, der er en tilpas broget flok, med Savalas stjernepsykopat som gruppens farligste mand og en klods om benet på missionen. Cassavetes er velvalgt som repræsentant for den utilpassede og utilfredse ungdom i en tid, hvor USA kæmpede en hård kamp med selvopfattelse og store kulturelle forandringer. Antiautoritær på en troværdig måde.

"Det beskidte dusin" er en klassisk krigsfilm for hårde drenge i alle aldre. Men med kant, en antiautoritær grundtone og et par barske scener. Der fulgte en Oscar for bedste lydeffekter samt en række nomineringer, bl.a. for bedste klip og lyd, samt til Cassavetes for bedste birolle. Ernest Borgnine fortæller i DVD'ens introduktion til filmen, at den sandsynligvis havde modtaget en Oscar for bedste film, hvis det ikke havde været for den grimme scene, hvor dusinet overdøser forsvarsløse tyske officerer med benzin og håndgranater. Men Aldrich holdt på, at krig er grim ting, så en Oscar-statuette blev det altså ikke til.

Senere fulgte et par sequels," Det beskidte dusin: Den næste mission" (1985), "Det beskidte dusin: Den dødelige mission" (1987) og "Det beskidte dusin: Den fatale mission" - jeg har ikke set nogen af dem, men hvis der er en, der er af samme høje kvalitet som originalen, så skriv endelig, så jeg kan få den set - og en tv-serie, "Dirty Dozen: The Series" (10 episoder), i slutningen af 80'erne.

”The Dirty Dozen” (DK-titel: ”Det beskidte dusin”), USA 1967. Instr.: Robert Aldrich. Prod.: Kenneth Hyman.  Manus.: Nunnally Johnson, Lukas Heller efter E.M. Nathansons roman. Foto: Edward Scaife. Musik: Frank De Vol. Klip: Michael Luciano. Medv.: Lee Marvin, John Cassavetes, Ernest Borgnine, Charles Bronson, Jim Brown, Richard Jaeckel, George Kennedy, Trini López, Ralph Meeker, Robert Ryan, Telly Savalas, Donald Sutherland, Clint Walker, Robert Webber. Spilletid: 142 min. DK-dist.: Sandrew Metronome. Set på DVD.