I en tidlig scene i partneractionfilmen "From Paris with Love" rydder CIA-agenten Wax (John Travolta) ud blandt svært bevæbnede gangstere i en kinesisk restaurant. Her sælges kokain, som finansierer international terrorisme, så alle, der kommer i skudlinjen, må være skyldige. Hans forståeligt chokerede partner Reece (Jonathan Thys Meyers) spørger om der monstro er flere. - Ved sidste folketælling omkring en milliard, svarer en tydelig fornøjet Wax.

Ideen er at man skal grine og springe med på filmens massive opbud af action rettet mod absolut laveste fællesnævner. Det er der som udgangspunkt heller ikke noget galt i, men det er svært at lade sig overbevise af så ucharmerende og unuanceret et setup som "From Paris with Love" serverer, så i stedet giver filmens actionvold og forløsende jokes en dårlig smag i munden. I en anden ubegribelig scene, sprænges franske politifolk til leverpostej fordi Wax ikke gider diskutere med dem: - De her fyre dør måske, men vi redder tusinder, argumenterer han uoverbevisende.

Wax er i Paris for at skaffe nogle pakistanske terrorister af vejen, og som uventet hjælp får han så Reese, der indtil videre har fungeret som assistent til den amerikanske ambassadør, som partner. fra Ambassadørassistent til ferm terroristjæger i løbet af nul komma fem. Man fornemmer et glimt i øjet. Det ligner til forveksling begavet, selvironisk action, men er i virkeligheden tunge doseringer af ærkeamerikansk xenofobi, mandschauvinisme, smårascistiske vittigheder og snæversynede mandfolk med så meget machooverskud og testosteron, at publikum gror kraftig brystbehåring under forestillingen. Det er ikke ligefrem elementer, man med det samme forbinder med europæisk action, men som desværre får lov til at styre og spolere en ellers ganske udmærket actionfilm fra franskmanden Pierre Morel, der tidligere gav os de ganske hæderlige "District B13" og "Taken". Disse leverede simpel og kontant action, men med en smule mere raffinement.

Filmteknisk er der ikke en finger at sætte på "From Paris with Love". Filmfolkene kan deres kram, og billedsiden er leveret med en lækker, jordnær professionalisme. Selvom den aldrig når samme høje niveau som hos actionkollegaen John Woo i hans Hongkong-periode, er det tydeligt at se, hvor inspirationen kommer fra.

I stedet for Woos voldelige mænd med moral, charme og hjerte får vi i Morels film afstumpede, selvhøjtidelige individer, man får lyst til at træde ind i filmen og tæve. Og det er vel næppe meningen, når det nu faktisk er de her fyre, vi skal takke for, vi kan sove nogenlunde roligt om natten?

Anmeldelsen er oprindeligt bragt på fyens.dk d. 11. marts 2010. Avisens onlineudgave af anmeldelsen kan læses her: http://www.fyens.dk/article/1555680:Film--I-Europa-spraenger-de-bomber

"From Paris with Love", Frankrig 2010. Instr.: Pierre Morel. Prod.: India Osborne, Luc Besson. Manus.: Adi Hasak, Luc Besson. Foto: Michel Abramowicz. Klip: Frédéric Thoraval. Musik: David Buckley. Medv.: Jonathan Rhys Meyers, John Travolta, Kasia Smutniak, Richard Durden, m.fl. Spilletid: 92 min. DK-dist.: Nordisk Film. Set i biografen.

En pensioneret og fraskilt CIA-agent (Liam Neeson) får brug for alt, hvad han har lært i tjenesten da datteren bliver nappet (ikke nappet som i kidnappet, men nappet som i brugt i hvid slavehandel) under en rejse gennem Europa. Knap er tøsen og veninden ankommet til Paris før de antastes af en flink ung fyr, der lokker deres opholdsadresse ud af pigerne. En time senere er de begge i kløerne på albanske gangstere. Farmand er ond i sulet og iværksætter sin egen redningsaktion og forsøger at opspore pigerne inden de sendes af sted til Østeuropa.

"Taken" er simpel, ensporet actionunderholdning, der ikke uventet fik den samlede danske anmelderstab på nakken da den kort var oppe at vende i de danske biografer. Negativt ladede ord som indpakket racisme, grufuld og uinspireret haglede ned over filmen, og medgivet, der er ikke mange nuancer at komme efter, men i det rette humør er det rart med en hævnfilm, der målrettet går efter at udradere så mange badguys som muligt. Den slags ser vi efterhånden meget sjældent, fordi nutidens maskuline helte skal fremstilles som komplekse, følsomme mænd i krise og helst ikke skal fremstå alt for afstumpede og usympatiske.

I bund og grund er der tale om en cautionary tale - en slags moderne "Rødhætte og ulven"… en af filmens figurer læser sågar højt af Grimm-brødrenes kanoniserede folkeeventyr - hvor jægeren (Neeson) skal redde tøsen, som til gengæld får sig en livslektion, hun sent glemmer: Du må nok hellere høre på, hvad mor og far siger! Manden med kameraet er franskmanden Pierre Morel. En god actionfilmhåndværker, der stod bag den beslægtede "District B13" og har signeret den kommende "From Paris with Love" og eftersigende skulle være ombord på det kommende remake af Frank Herberts "Dune".

"Taken", Frankrig 2008. Instr.: Pierre Morel. Prod.: Didier Horarau. Manus.: Luc Besson, Robert Mark Kamen. Foto: Michel Abramowicz. Klip: Frédéric Thoraval. Musik: Nathaniel Mechaly. Medv.: Liam Neeson, Leland Orser, Maggie Grace, Famke Jannsen, Olivier Rabourdin, m.fl. Spilletid: 91 min. DK-dist.: Scanbox. Set på DVD.

”Se danske Birte Tove” (...) folde sig ud i et inferno af kung fu og sex” lokker omslaget til Another World Entertainments DVD-udgivelse af Chi Lus glemte Shaw Brothers-film ”Bikinibanden” fra 1974 (aka. ”Feng Kuang Da Ben Zei” / ”Mini-Skirt Gang”).

En gammel exploitationrotte som undertegnede falder sjældent for den slags slaglinjer, men skal man dømme fra screen shots på bagsiden af omslaget, så er filmen både lummer og fyldt med action og 70’er-humør. Lige noget for mig.

Birte Tove er jo mest kendt for sin lystige medvirken i fem af sengekantsfilmene, men har både hos det brede publikum og fandrengene opnået en vis kultstatus herhjemme, så det bliver for alle parter spændende at se de sjældne film, AWE har gravet frem fra de asiatiske filmarkiver. Og ”Bikinibanden” er den ene af tre gamle Shaw Brothers-film som AWE har hentet frem fra gemmerne, så hvis ”Bikinibanden” hitter, vil jeg helt sikkert give ”Kineser på sengekanten” (aka. ”Dan Ma Jiao Wa” / ”Sexy Girls of Denmark”) - ikke en rigtig Sengekantsfilm, selvom titlen leger med ideen - og ”Kvindefængslet i bambushelvedet” (aka. ”Bamboo House of Dolls” / ”Nu Ji Zhong Ying”) en tur i afspilleren.

Du kan læse mere om udgivelsen på AWE's hjemmeside på www.anotherworldent.com

Husker du tegneserien ”Luftens ørne”? Flyverheltene i actiontegneserien ”Tanguy et Laverdure” var kreeret af belgieren Jean-Michel Charlier og havde oprindeligt streg af den franske tegner Albert Uderzo, der vel nok er bedst kendt for sine albums om ”Asterix”. Herhjemme udkom ”Luftens ørne” i deres egne albums fra 1971 til 1987, og for mit eget vedkommende var jeg stor fan af de to piloter og deres hårdt prøvede Mirage-jagerfly.

Skolebibliotekets eksemplarer blev tyndslidte af den intensive læsning og handlingerne i de forskellige albums kunne jeg forfra, bagfra og i søvne. Jeg begyndte sågar at tegne egne flyvertegneserier, så godt som en kreativ knægt nu kan lave dem, direkte inspireret af Charlier og Uderzos serie. Derfor var det med stor skepsis, at jeg langt om længe fik taget hul på Gerard Pires’ spillefilm ”Les Chevaliers du ciel” - der herhjemme har fået titlen ”Sky Fighters” - om de to helte fra det franske luftvåben. Jeg havde længe undgået filmen, da jeg jo helst ikke ville have spoleret mine gode minder om og oplevelser med tegneserierne.

Min skepsis blev gjort til skamme. I hvert fald hvad ”Les Chevaliers du ciel”s billedside angår. Flyscenerne - som der heldigvis er mange af - er udarbejdet i tæt samarbejde med det franske luftvåben, og indfrier de vildeste forventninger. Eksekveret med det poetisk touch og stort set fri for computergenererede effekter hører luftfotograferingen i filmen til det allerbedste genren har at byde på.

Kan man abstrahere fra det karikerede skuespil - kun Benoît Magimel og Clovis Cornillac lyser nævneværdigt op i det to hovedroller (navnene er af uransagelige årsager ændret fra Tanguy og Laverdure til Marchelli og Vallois) - og den tynde storyline, er det en film, jeg varmt vil anbefale folk med et fetichistisk forhold til militærfly. Actionscenerne og den flotte fotografering er ganske enkelt det hele værd. Alle andre kan sagtens springe den over.

"Sky Fighters", Frankrig, 2005. 102 min. Instr.: Garard Pires. Dist.: Scanbox. Set på DVD.