En biografuge, jeg ikke havde de store forventninger til, bød faktisk på et par hæderlige filmoplevelser. Først og fremmest overraskede danske Christoffer Boe med thrillerdramaet "Alting bliver godt igen" (SF film), som trækker på instruktørens evige fascination af filmmediets konstruerede natur, men denne gang faktisk fungerer. Jason Reitmans "Up in the Air" (UIP) om krisetider, isolation og ensomhed var også forbavsende solid. Instruktøren bag "Juno" er kommet godt igen efter "Thank You for Smoking", jeg ikke holdt meget af.

Desuden er der gysergenindspilningen af "The Stepfather" (Sony Pictures) og den apokalyptiske "The Road" (Scanbox) med Viggo Mortensen i hovedrollen. Jeg har læst Cormac McCarthys minimalistiske, kulsorte og skarpe undergangsfortælling og glæder mig selvfølgelig til at se John Hillcoats filmatisering.

Jeg har anmeldt "Up in the Air" for Fyens Stiftstidende her: http://www.fyens.dk/article/1411766:Film--Det-hele-ser-lysere-ud-for-oven og "Alting bliver godt igen" her: http://www.fyens.dk/article/1411765:Film--Livet-er-en-sammensvaergelse.

Var i går til presseforestilling på Christoffer Boes seneste spillefilm, thrilleren "Alting bliver godt igen" - mærkeligt hvordan danske thrillers synes at have problemer med at finde mundrette titler - og forlod biografen positivt overrasket.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke holder meget af instruktørens tidligere film, der ikke synes at være kommet meget videre end filmskolefilmen "Anxiety" fra 2001, men denne gang har instruktøren ramt plet med en historie, der både er spændende, udfordrende og æstetisk fuldendt. Instruktøren trak på sine sædvanlige tricks, men det hele synes mere afbalanceret og modent. På den gode måde.

Denne gang er der mere i spil end den sædvanlige kunstner-og filmentusiastonani, hvor forbillederne tankeløst og unødvendigt skal hyldes. Fellini, Tarkovskij, franskmændenes ny bølge, Chris Markers "År nul" med den ventende mand i lufthavnen. Manden fanget i limbo. Et tilbagevendende billede hos Boe, der viste lidt mere tænder med den intense "Offscreen", men endnu havde til gode at vise, hvad han selv havde at byde på som filminstruktør. Med "Alting bliver godt igen" fornemmede man at det var Hitchcock og thrillerformatet, der skulle malkes, ikke mindst takket være filmplakathyldest til designeren Saul Bass, men heldigvis overrasker filmen positivt idet at man for første gang virkelig fornemmer, at Boe faktisk har noget på hjerte og formår at tøjle sin egen begejstring over hvordan mediet formår at forføre og manipulere publikum.

Fra instruktørens side er der de sædvanlige refleksioner over hvordan genrens leg med publikum spejler aktørernes forsøg på at afdække det mysterium, der rulles ud for dem. Dørene skal åbnes, for måske skjuler den næste nøglen, der åbner op for det mysterium, som unddrager sig hovedpersonen og publikums intellekt og driller vores ønske om at forstå verden. Hele verden. I filmens sjoveste (og mest foruroligende scene) går Albinus amok i en offentlig bygning, hvor han forsøger at optrævle mysteriet: - Hvorfor er den dør låst? Hvad gemmer I bag den dør?, brøler han i en desperation, der elegant afspejler publikums eget ønske om at nå til bunds i sagen, men også giver os fornemmelsen af filminstruktørens egen tragedie.

Og bare rolig. "Alting bliver godt igen" byder på en forklaring. En nøgle til mysteriet. Ikke en forklaring, der føles som et mindfuck, men en forklaring, som alligevel favner mediets muligheder og poetisk planter billeder og metaforer, de fleste kan forstå. Vi føler os afklarede, og alligevel er der plads til lidt mystik og uafsluttede tråde. Sådan skal det være med en god thriller.

"Alting bliver godt igen", Danmark 2010. Instr.: Christoffer Boe. Prod.: Tine Grew Pfeiffer. Manus.: Christoffer Boe. Foto: Manuel Alberto Claro. Klip: Peter Brandt. Musik: Sylvain Chauveau. Medv.: Jens Albinus, Marijana Jankovic, Igor Radosavljevic, Özlem Saglanmak, Paprika Steen, Nicolas Bro, Olaf Johannessen, Søren Malling, m.fl. Spilletid: 90 min. DK-dist.: SF Film. Set i biografen.

Uge 3 bød på intet mindre end fem danske biografpremierer, hvor den mest omtalte og med spænding ventede film uden sammenligning er Per Flys "Kvinden der drømte om en mand" (Nordisk Film) med Sonja Richter som kriseramt kvinde, der pludselig møder sin drømmemand og kastes ud i en lidenskabelig forelskelse. Og efterfølgende ud i en dybere krise. Ugens komedie er Nancy Meyers' "Det' indviklet" (UIP) med Alec Baldwin og Meryl Streep. På animationsfronten er der den bredt distribuerede "Det regner med frikadeller" (Sony) samt den smallere australske "Mary and Max" (Miracle Film), som jeg ser meget frem til. Hvis den altså nogensinde lander på Fyn.

Der er desuden den apokalyptiske science fiction-fortælling i Spierig-brødrenes "Daybreakers" (Nordisk Film), som jeg selvsagt skal se, da jeg både er horror og sci-fi-fan. Har dog skruet forventningerne ned efter zombiekomedien "Undead", der var en skuffelse. Måske går det bedre med Hollywood-dollars i ryggen.

"Det regner med frikadeller" var bedre end forventet. Indbydende æstetik, fine figurer og slet ikke bange for at levere formanende, løftede pegefingre om miljøsvineri, overforbrug og grådighed. Noget at tænke over i disse krisetider. Bare det dog var originalversionen de havde vist for pressen. Hovedrollerne stemmeføres af Bill Hader og Anna Faris, mens byens usympatiske borgmester leveres af ingen ringere end B-filmskoryfæet Bruce Campbell. I udvalgte biografer også i 3D. Læs min anmeldelse af filmen på Fyens Stiftstidendes hjemmeside her: http://www.fyens.dk/article/1407201:Film--Overskyet-med-risiko-for-madlavine

Blandt de nyeste film i biograferne er Davis Guggenheims rockfilm "It Might Get Loud" (Miracle Film), som jeg helt sikkert vil give et kig, hvis den på et senere tidspunkt runder Odense. Det er ikke fordi det ligefrem vrimler med kopier derude.

Desuden er der Michael Hanekes Cannes-vinder "Das Weisse Band" (Camera Film). Uden sammenligning ugens vigtigste filmpremiere og en film enhver, der interesserer sig seriøst for film bør se. Men der skal naturligvis lige lyde en advarsel. Haneke er, som de fleste filmentusiaster sikkert har opdaget, en uforbederlig pessimist og der er heller ikke denne gang nogen forløsning når der slår sprækker i borgerskabets stramme, skinhellige linje i en lille tysk by, hvor patriarkatets dæmoniske skikkelser regerer. Eneste lyspunkt er en spirende romance mellem skolelæreren og barnepigen mens det lille samfund smuldrer for øjnene af os. Jeg har anmeldt filmen her: http://www.fyens.dk/article/1402869:Film--Lillebyens-daemoner---voldens-natur

Desuden byder biograferne på "Nine" (UIP), musical-genindspilningen af Federico Fellinis metafilm "8 1/2" fra 1963. Overflødig og retningsløs. Se originalen i stedet. Ikke fordi den er et kanoniseret moderne hovedværk og en af Fellinis allerbedste film, men fordi den ganske enkelt er langt mere interessant end Hollywoods remake. En film om europæisk moderne film. Formet til folk, som slet ikke kan lide moderne europæiske film. Anmeldt her: http://www.fyens.dk/article/1402795:Film--Krise-bag-kameraet

Er man interesseret i amerikanske komedier, skal man nok have befundet sig på en anden planet for ikke at have lagt mærke til canadieren Seth Rogen, der på rekordtid har opbygget en enorm status inden for genren. Ved første øjekast ligner den kraftige Rogen ikke det mest oplagte stjernemateriale, men der er unægteligt noget yderst sympatisk og velkendt ved hans ’min lidt mærkelige, men godmodige ven’-fremtoning. Ligesom kollegaen Jason Segel formår han at kombinere sin afdæmpede naturlighed (og fint doserede vulgariteter som i ”Pineapple Express”, hvor han kort og kontant forklarer karmabegrebet: Enten kommer du tilbage som en analkugle eller Jude Law. Dit valg!) med perfekt komisk timing, og den slags kommer man altså temmelig langt med.

Selvfølgelig er Rogen som alle andre afhængig af et godt manuskript, hvilket den kun halvt vellykkede ”Funny People”, hvor Rogen spiller over for Adam Sandler, er et godt eksempel på. Heldigvis bød sidste år også på mandens ind til videre bedste film, stoner-komedien ”Pineapple Express” (titlen refererer tl noget særligt godt pot), der desværre ikke kom op i de danske biografer. Hvor ”Funny People” er en løs, ubesværet komedie, som krampagtigt holder fast i en handling, er ”Pineapple Express” befriende vanvittig, anakistisk og løs i seletøjet hele vejen.

Filmen er optaget umiddelbart efter ”Superbad”. Sony hade godt nok rynket på næsen af det grimme sprog og det massive potforbruget, men dagsoptagelserne fra ”Superbad” (som de heller ikke fattede en skid af) var så gode, at de gav grønt lys for projektet. Rogen beskriver på DVD’ens bonusmateriale filmen som hans svar på ”Superbad”s quest efter alkohol. Her er det supergræs, der er udgangspunkt for handlingen om to slackeres (Seth Rogen og James Franco, der er forbavsende god som stoner) problemer da den ene ved et uheld overværer likvideringen af en pusher, der sælger supergræs fra regeringens tophemmelige stof-eksperimentarium. Et skod med superpotten fører gangsteren Ted (Gary Cole fra tv-serien ”En stemme i natten”) på sporet af de to bongsugende tabere, og så går den vilde og uforudsigelige potjagt.

Andre Rogen-film du bør se (når du har været nede at leje ”Pineapple Express”) er ”Knocked Up”, ”Superbad” og ”Observe and Report”, hvor Rogen viser lidt mere tænder end vi tidligere har set. Et herligt spin på ”Taxi Driver” og politisk ukorrekt på den befriende og let tankevækkende måde.

"Pineapple Express", USA 2008. Instr.: David Gordon Green. Prod.: Judd Apatow, Shauna Robertson. Manus.: Seth Rogen, Evan Goldberg. Foto: Tim Orr. Klip: Craig Alpert. Musik: Graeme Revell. Medv.: Seth Rogen, James Franco, Danny McBride, Kevin Corrigan, Craig Robinson, Gary Cole, Rosie Perez, Ed Begley Jr., m.fl. Spilletid: 112 min. DK-dist.: Sony Pictures. Set på DVD. Tre gange!

Torsdag er den nye biografpremieredag. Det skal give færre udsolgte sale over åbningsweekenden samt et løft i billetsalget. Selvom der aldrig er solgt så mange biografbilletter som nu. Hvis man altså ser bort fra de danske film, der efter en succesårrække hænger med røven i vandskorpen.

Ugens premierer byder på en håndfuld komedier, "Did You Hear About the Morgans" (Sony Pictures), den computeranimerede "Planet 51" (Scanbox) og "The Men Who Stare at Goats" (Sandrew Metronome), der ser ud til at være den mest interessante af flokken. Desuden er der norsk krigsdrama med frihedskæmpere i "Frihedskæmperen Max Manus" (Nordisk Film).

Jeg har anmeldt den flotte, men også noget karakter- og plotsvage "Planet 51" her: http://www.fyens.dk/article/1398424:Film--Rumvaesner-af-rette-stoebning